Morten Kærup spiller elguitar, sort-hvid

Morten Kærup

Musiker · Producer · Udvikler af kreative fællesskaber

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem musik, kreativ udvikling og fællesskaber — fra den skramlede melodi, der bliver nynnet ind på telefonen, til det færdige nummer, der skal ud og leve, og alt der imellem: de skæve forsøg, de kreative møder og modet til at følge en idé til dørs.

Udgivelser

Musik[22]

Udvalgte projekter

Videoer

Åbn på YouTube ↗

Om mig

Jeg er musiker, producer og certificeret coach med en bred musikalsk baggrund og en særlig interesse for kreativitet og kunstnerisk udvikling. Gennem årene har jeg arbejdet med forskellige musikalske udtryk, fra jazz og indie til elektronisk pop og alternativ musik. Jeg spiller guitar og banjo i jazzensemblet I Think You're Awesome og har tidligere været producer og musiker i electropopduoen Kadie Elder. Gennem mine projekter har jeg udgivet musik, samarbejdet med andre musikere og spillet på festivaler i både ind- og udland.

Siden 2014 har jeg været med til at udvikle Musikbunkeren i Gentofte, hvor jeg arbejder med musikalske fællesskaber, undervisning og kreative læringsmiljøer for unge. Jeg har desuden været med til at udvikle undervisningsforløb på Skaberskolen og inden for musikproduktion. Ved siden af mit musikalske og pædagogiske arbejde har jeg uddannet mig som coach hos Sofia Manning.

Jeg er optaget af, hvad der får kreativitet til at blomstre, hvordan idéer udvikler sig, og hvad der skal til for at føre dem ud i livet. Min tilgang bygger på en kombination af musikalsk erfaring, faglig nysgerrighed og coaching. Jeg interesserer mig både for det kunstneriske håndværk og mennesket bag musikken, og for samspillet mellem de to i udviklingen af et personligt og meningsfuldt kunstnerisk udtryk.